Ydelse

Meta Business og LinkedIn — sat op, så I ejer det selv

Alt for mange virksomheder opdager først, at deres Facebook-side står i en tidligere medarbejders private navn, den dag de skal bruge adgangen.

ForsideYdelser › Meta Business og LinkedIn

Meta Business Suite er kontrolpanelet bag Facebook, Instagram, WhatsApp og annoncerne. Det er også et af de steder, hvor et rod i opsætningen bliver dyrest at rette bagefter. Opgaven her er ikke spektakulær — den handler om at få ejerskab, rettigheder og måling til at sidde rigtigt fra begyndelsen.

Hvorfor ejerskabet betyder noget

En Facebook-side eller et annoncekonto kan i praksis være bundet til en privatperson. Så længe alt går godt, mærker man det ikke. Det gør man den dag, medarbejderen er stoppet, bureauet er skiftet ud, eller kontoen bliver spærret.

Med et korrekt opsat Business Suite ejer virksomheden aktiverne, og medarbejdere og bureauer får adgang til dem. Går nogen, fjernes adgangen — og siden bliver stående.

Hvad opsætningen omfatter

  • Business-konto oprettet i virksomhedens navn med korrekt CVR
  • Ejerskab af Facebook-side, Instagram-konto, annoncekonto og katalog
  • Roller og rettigheder, så hver person har det, de skal bruge — og ikke mere
  • Produktkatalog forbundet til webshoppen, så varer kan vises og annonceres
  • Pixel og Conversions API, så køb og henvendelser bliver målt
  • Domæneverificering, der er en forudsætning for flere af funktionerne

Produktkatalog til webshops

Har I en webshop, er kataloget det, der forbinder varerne med Facebook og Instagram. Det er en forudsætning for shopping-opslag og for annoncer, der viser den vare, kunden allerede har kigget på.

Kataloget hænger sammen med det datafeed, der også bruges til Google Merchant Center, og det er derfor sjældent en god idé at bygge dem hver for sig. Se Analytics, Tag Manager og Merchant Center.

LinkedIn-virksomhedsside

LinkedIn-siden er ofte det første eller andet resultat, når nogen googler firmanavnet. Alene derfor skal den være udfyldt: beskrivelse, branche, adresse, logo i den rigtige størrelse og et bannerbillede, der ikke er standardgråt.

Er I B2B eller søger medarbejdere, er der mere at hente. Siden kan bruges aktivt, medarbejderne kan knyttes til den, og opslag kan nå længere end på nogen anden platform inden for fagområder.

Måling der holder

Sporingen på Meta er blevet mere kompliceret af samtykkeregler og af browsere, der blokerer tredjeparts-cookies. Conversions API sender begivenhederne fra serveren i stedet for fra browseren, og det giver et mere retvisende billede. Det skal sættes op sammen med resten af målingen, ikke isoleret.

Ofte stillede spørgsmål

Vores side står i en tidligere medarbejders navn. Kan det ordnes?

Som regel ja, men det er lettere, hvis vedkommende stadig kan træffes. Kan personen ikke kontaktes, findes der en formel proces hos Meta, hvor virksomheden dokumenterer sit ejerskab. Den tager tid og kræver tålmodighed, men den fører oftest til målet.

Er Meta Business det samme som Facebook?

Nej. Facebook er selve siden. Meta Business Suite er administrationen bag: hvem har adgang til hvad, hvilke konti hører til virksomheden, hvor ligger produktkataloget, og hvor styres annoncerne. Man kan sagtens have en Facebook-side uden at have styr på Business Suite — og det er netop problemet.

Skal vi bruge LinkedIn, når vi ikke sælger til virksomheder?

Ikke nødvendigvis til salg. Men LinkedIn-siden rangerer højt på firmanavnet i Google, og den bruges flittigt af folk, der tjekker en virksomhed, inden de handler eller søger job. Selv en simpel, korrekt udfyldt side gør nytte.

Sætter I også annoncer op?

Jeg sætter det tekniske op — konti, pixel, katalog og målinger — og rådgiver om, hvad der giver mening at annoncere på. Selve den løbende annoncedrift er ikke mit hovedområde, og der siger jeg det hellere ærligt end at levere noget halvt.

Har I selv adgang til jeres egne profiler?

Skriv til mig, så gennemgår jeg opsætningen og får ejerskab og rettigheder på plads.

Skriv til mig