WordPress-plugins

Plugins der løser ét problem ordentligt

De fleste WordPress-plugins forsøger at kunne alt og ender med at kunne det halvt. Mine er bygget den modsatte vej: ét afgrænset problem, løst så godt som muligt, uden at gøre siden tung.

Tilgang

Sådan bygger jeg plugins

Én ting ad gangen

Et plugin, der både skal håndtere booking, nyhedsbreve og lagerstyring, ender med at gøre alle tre ting middelmådigt. Mine plugins løser ét afgrænset problem, og hvis en funktion ikke hører hjemme, kommer den ikke med.

Ingen låst funktionalitet

Jeg bygger ikke plugins, hvor halvdelen er slået fra, indtil man betaler. Er der en gratis version, virker den. Det er både bedre for brugeren og et krav i WordPress' egne retningslinjer for plugin-biblioteket.

Hastighed frem for funktioner

Hvert plugin lægger vægt til en side. Derfor indlæser mine kun det, de har brug for, på de sider hvor de faktisk bruges — i stedet for at loade alt overalt. Det er en af de hyppigste årsager til langsomme WordPress-sider.

Support fra et menneske

Skriver I til support@seomedseb.dk, får I svar fra mig. Ikke fra et ticketsystem med automatisk kvittering.

Specialudvikling

Mangler I noget, der ikke findes?

Nogle gange er svaret ikke et plugin fra biblioteket, men et bygget til jer.

Jeg udvikler specialløsninger til WordPress og WooCommerce, når standardplugins ikke rækker, eller når man ellers skulle installere fem plugins for at opnå én ting. Det gælder også integrationer til systemer, I allerede bruger.

Arbejdet faktureres som alt andet til 550 kr. i timen ekskl. moms, og vi starter altid med en forventningsafstemning om omfang og pris. Læs mere under WordPress og specialudviklede plugins.

Specialudvikling

Har I et problem, der mangler en løsning?

Beskriv det kort, så vender jeg tilbage med et bud på, om et plugin er svaret — eller om der findes en enklere vej.

Skriv til mig